TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

Fri EU-roaming bliver en dyr fornøjelse for danske mobilselskaber

Ny EU-lov giver europæiske forbrugere billigere EU-mobiltelefoni, men regningen ender umiddelbart på de danske teleselskabers bord. 

Mens de danske forbrugere kan se frem til fri roaming inden for EU’s grænser, så står de danske teleselskaber tilbage med regningen. Fra 15. juni, når EU-loven træder i kraft, betyder det en øget omkostning for de danske teleselskaber, fordi loven tilgodeser teleselskaberne i de lande, som har flere turister der kommer til landet, end de har borgere der rejser ud i Europa. 

Brancheforeningen Telekommunikations direktør Jakob Willer er da heller ikke tilfreds med aftalen, som betyder øget udgifter for de danske teleselskaber.

- EU-reglerne tvinger os til at levere et produkt gratis, som vi stadig har omkostninger til, siger direktør i brancheforeningen Teleindustrien Jakob Willer til Ingeniøren.

Sagens kerne er, at når danske mobilkunder fremover benytter deres mobilabonnement i udlandet, så vil forbrugeren kunne benytte den data, der allerede er inkluderet i abonnement, uden at skulle betale ekstra. Forbrugerens danske mobilselskab må til gengæld til lommerne, fordi regningen for forbrugerens udenlandske forbrug skal betales til det udenlandske selskab, som den danske forbruger har benyttet sig af. 

Det betyder med andre ord, at de danske mobilselskaber, fordi Danmark er nettoeksportør af turister til Europa, nu sidder med den regning, som før var tilset forbrugeren. 

Flere selskaber har allerede reageret med prisstigninger

Allerede nu har flere danske mobilselskaber været ude og annoncere prisstigninger på deres abonnementer. TDC, CBB, Plenti og en håndfuld andre mobilselskaber har allerede annonceret en prisstigning på mellem 10 og 20 kroner på deres abonnementer. 

Direktøren i Teleindustrien Jakob Willer har i de forgangne uger flere gange kritiseret, at man fra politisk side har truffet nogle beslutninger, uden at forklare forbrugerne, at det i sidste ende er dem selv, der kommer til at stå med regningen. 

- Problemet er, at nu har man politisk besluttet, at det skal være billigere for forbrugerne, men man har sådan set ikke fjernet årsagen til, at det har været dyrt for forbrugeren. Og det vil sige, at så er der stadigvæk en regning, der skal betales, siger Jakob Willer til TV2.

Jakob Willer udtaler desuden, at en anden konsekvens af EU-loven kan blive, at danske mobilselskaber fremover laver abonnementer, som man kun kan benytte i Danmark. Ligeså mener han, at abonnementer med lavere dataforbrug vil blive gjort billigere, fordi danske mobilselskaber dermed løber en mindre risiko for, at forbrugerne bruger løs af data i udlandet. 

Allerede nu har både CallMe og 3 ude og tilbyde abonnementer, som kun kan benytte indenfor Danmarks grænser for netop at undgå dyr udenlandsk mobiltelefoni. 

På trods af de nye EU-regler, vil de danske mobilselskaber stadig have en grænse for, hvor meget der kan roames i udlandet med dit danske mobilabonnement. Yousee har sat en grænse på 10 GB, mens Telia og 3’s mobilabonnementer vil indeholde en øvre grænse for roaming på mellem 5 og 10 GB.