TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 30/12-2015
Samsung betaler kæmpe erstatning til Apple

Samsung betaler kæmpe erstatning til Apple

Det sker oftere end vi lige regner med, og nu er det sket igen. Der skal betales erstatning fra det ene store selskab til det andet. Denne gang handler det om Samsung og Apple. 

Samsung går nemlig med til at betale hele 3,8 milliarder kroner - 548 millioner dollar - i erstatning til Apple. Det skal de efter at Samsung har krænket en række af Apples patenter. 

Det er en sag der længe har været kendt, og der bliver derfor nu endelig sat et punktum i erstatningssagen, som de to selskaber har været igennem i flere år. Sagen tog da sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i deres smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple allerede havde patent på. Heriblandt var ikke mindst det overordnede look af telefonen, samt den generelle indpakning af produkterne. 

Sagen kom til Dstrict Court i første omgang, der dømte Samsung til at betale 930 millioner dollar i erstatning, cirka 6,5 milliarder kroner. Samsung appalerede dommen, hvor Court of Appeals for the Federal Circuit, gav Samsung delvist medhold, og herefter reducerede de beløbet for hvad Samsung skulle betale til Apple, nemlig de 548 millioner dollar. 

Ikke færdige endnu

Sagen er dog ikke afsluttet endnu. En tredje retssag skal i 2016 afgøre om Samsung skal betale det resterende beløb fra det første beløb. 

Samsung har siden sagens begyndelse modsagt sig det hele, og selskabet har blandt andet argumenteret med, at erstatningens størrelse er udregnet efter Samsungs indtjening på de Smartphones, som sagen drejer sig om. Selvom krænkelserne kun dækker mindre features i telefonerne, er det dog stadig dette beløb som regnes fra. 

Samsung har efter den anden afgørelse krævet en såkaldt full-bench hearing for, at få kastet lys over erstatningsniveauets fulde størrelse. Domstolen har dog afvist dette. Samsung henvender sig derfor til pressen, og mener ikke sagen er sut endnu. 

Samsung har dog udtalt, at de 10 dage efter de har modtaget regningen fra Apple, vil betale den modtagne faktura på de 3,8 milliarder kroner. Samsung vil dog under alle omstændigheder, og i lyset af de uklare punkter om erstatningens størrelse, forbeholde sig ret til at kræve en del af pengene tilbageleveret. Dette vil de dog kun gøre, hvis sagen udvikler sig yderligere for Samsung. 

Samsung har yderligere fået pantentmyndighederne i USA til, at kigge på sagen.