Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Blog på mp.dk

Alt hvad du skal vide om eSim

Alt hvad du skal vide om eSim

Det fysiske simkort er muligvis snart fortid, så det er bare med at finde ud af, hvad det nye eSim er for noget ?


Fysisk simkort bliver muligvis snart til eSim


I dag er de fysiske simkort meget små i forhold til, hvad de var engang. Dog er der mulighed for at de kan blive endnu mindre – der er nemlig nu kommet noget, der bliver kaldt for eSim. Disse har du nok allerede hørt om før, men det er en ny type af simkort, der rent faktisk er et ’elektronisk simkort’. Det vil sige, at der ikke længere skal sidde et fysisk simkort i din telefon, da det i stedet er elektronisk. Det er ikke alle mobiltelefoner, hvor du kan gøre brug af eSim i dag – men det bliver med tiden mere og mere udbredt.
 

 Hvad er godt ved eSim?


Den største fordel ved eSim er, at du ikke længere behøver at holde styr på et fysisk simkort. Desuden skal du heller ikke skifte simkort, hvilket for mange kan være ret besværligt.
 
 En anden fordel er, at du hurtigere kan skifte mobilselskab og herved også mobilabonnement med et eSim. På den måde kan du hurtigere blive overført til et endnu bedre eller billigere mobilabonnement, end hvad du før havde. Hvis du eksempelvis har et mobilabonnement hos et teleselskab, så har du mulighed for at skifte mobilabonnement til et andet teleselskab på ingen tid, hvis du har et eSim.
 

 Hvad er ulemperne ved eSim?


Den største ulempe ved eSim er, at det endnu ikke er alle teleselskaber samt mobiltelefoner, hvor du kan gøre brug af et eSim. Du skal derfor væbne dig med tålmodighed, da det muligvis ikke er noget, som du kan starte på endnu. For andre er det også en ulempe, at det er elektronisk og ikke fysisk, da de herved mener, at det bliver sværere at holde styr på, hvordan det hele rent faktisk foregår. Men som med mange andre ting, så er det noget, vi alle skal vænne os til, hvilket kun er et spørgsmål om tid.

Hvordan kan jeg aktivere et eSIM på min mobiltelefon?


Som vi tidligere har nævnt, så er det endnu ikke muligt for alle at anvende et eSim. Men hvis du har en iPhone XR, XS eller XS Max, så kan du gøre brug af et eSim. Desuden skal din mobiltelefon også være opdateret til iOS 12.1.1 eller en nyere opdatering, før et eSim vil virke.
 
 Herefter skal du blot gå ind i Indstillinger på din mobiltelefon, hvorefter du kan tilføje et mobilabonnement. Her kan du scanne en QR-kode, hvorefter du kan gå ind og oprette et eSim.

Til toppen