TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 09/10-2016
Spar penge med disse 5 apps som studerende

Spar penge med disse 5 apps som studerende

Med gode tilbud og rabatter kan du spare masser af penge. Hvis du lever af din SU, og vil have dine penge strækker sig så langt som muligt, skal du tage et kig på disse 5 apps. De kan alle hjælpe dig med at spare ekstra penge som studerende. 

Studiz

Studiz henvender sig udelukkende til studerende. Så hvis du har et studiekort, kan du finde forskellige studietilbud på app’en. Den viser nemlig steder med studierabat, som for eksempel butikker og spisesteder. Hvis du ikke vil rende rundt med dit studiekort, kan du endda uploade et billede af dit studiekort på app’en. Hvis du leder efter en bestemt butik eller restaurant, kan du bruge søgefunktionen og se om denne butik har nogen form for studierabat. Derudover samler Studiz specielle tilbud, hvor du i bestemte perioder kan gøre brug af super gode tilbud.

GoMore

Hvis du er studerende, så ved du, hvor dyrt transport er. Hvis du for eksempel skal fra Sjælland til Jylland, kan det hurtigt blive en dyr tur. En god måde at spare penge på transport er derfor ved app’en GoMore. Med denne app kan du finde et lift eller tilbyde kørsel og spare penge samtidigt. Du kan enten tage folk med i din egen bil eller købe et sæde i en bil. På denne måde kan du spare mange penge på en tur, i forhold til hvis du tog toget. Prisen vil fremgå på de forskellige ture.

Codex

Skal du købe nye bøger til hvert semester? Så kan du hurtigt bruge en masse penge i løbet af dine studieår. En god måde at spare penge på er ved app’en Codex. Her kan du både sælge og købe brugte bøger billigere, end ved at købe dem som nye. Du kan søge efter de bøger, du mangler, eller du kan sætte dine brugte studiebøger til salg. 

Too Good to Go

Spiser du det samme kedelige mad hver eneste dag, og lever du af enten havregrød eller pasta med ketchup? Så vil du blive meget glad for denne app. Med Too Good to Go kan du købe pakker med rester af mad, som restauranter ikke har fået solgt. Mange restauranter er tilmeldt denne app, og du finder alt fra tyrkisk til sushi til vegetarmad. Du henter maden typisk mellem klokken 21.00-22.00, hvor priserne ofte er på mellem 10-50 kroner. Så hvis du ikke har noget imod at spise sen aftensmad, kan du få utroligt lækkert og billigt mad. 

eTilbudsavis

Med app’en eTilbudsavis kan du nemt og hurtigt få et overblik over de forskellige supermarkeders tilbud og rabatter. Som studerende er der ikke noget bedre end at spare penge på mad. Ved hjælp fra denne app kan du via GPS finde din lokalbutik med tilbud på de varer, som du står og mangler for at fuldføre din aftensmad. Hvis du for eksempel indtaster ”skyr”, vil app’en vise dig de forskellige butikker og tilbud i nærheden af dig.