TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 24/08-2016
Sådan får du det billigste mobilabonnement

Sådan får du det billigste mobilabonnement

I en verden hvor teknologi, digitalisering og indhold er i konstant udvikling, er det altid en god idé at være opmærksom på, om har det bedste og/eller billigste abonnement til mobil, internet og tv.

Hvis du ikke har været inde og undersøge priser det seneste års tid, er det et oplagt tidspunkt at gøre det på. Siden oktober sidste år har flere af de store aktører på markedet fjernet deres billigste mobilabonnementer. Det gælder bl.a. selskaber som TDC, Telia og Telenor, der også ejer flere af de populære lavprisselskaber som CBB, CallMe og Telmore. I stedet for en lavere pris lokkes der nu med lidt mere indhold i mobilpakkerne. Typisk vil man se, at der er flere timers tale eller ekstra data i mobilpakkerne, som, på baggrund af den øgede mængde indhold, er steget omkring 10-30kr. afhængig af det enkelte abonnement. Som forbruger kan det virke fristende at give dét ekstra om måneden.

Et abonnement med mange timers tale eller et højt antal gigabyte data giver naturligvis forbrugeren en vis tryghed. Dog bør man vurdere, hvorvidt man faktisk bruger det indhold, man betaler for. Er det ikke tilfældet, vil en større pakke blot betyde en større udgift. Statistik fra Energistyrelsen viser faktisk, at den gennemsnitlige danske mobilkunde ringer 2-3 timer, sender ca. 60 SMS-beskeder og bruger 2-3GB data om måneden.

Derudover har de fleste danskere trådløst internet i deres husstande, og hvis man konsekvent logger på sit private netværk, imens man er hjemme, kan man spare store mængder af data. Det gælder i og for sig også, når man er ude. Mange steder har man offentligt tilgængelige netværk. Eksempelvis på barer, restauranter o.l., er det ofte muligt at benytte sig af deres Wi-Fi forbindelse.

Det er nemt at undersøge sit forbrug af tale og data. De fleste teleudbydere har gjort det muligt via deres website eller app. eller brug internettjek.dk  eller mp.dk .Derudover kan man også henvende sig telefonisk til udbyderens kundeservice og få oplyst, hvor meget man løbende har brugt. Har man alligevel fat i kundeservice, kan man med fordel forhøre sig, om hvilke abonnementer de kører med for tiden. Flere af de allerbilligste mobilpakker ligger nemlig ikke tilgængelige på udbyderens hjemmeside. Det skyldes, at teleselskaberne har en økonomisk interesse i, at forbrugerne vælger de lidt dyrere abonnementer. Derudover kan de holde priser og indhold hemmeligt for konkurrenter. Heldigvis har supportmedarbejderne oversigt over de hemmelige priser. Hos nogle teleselskaber er det sågar muligt at forhandle sig til en endnu bedre pris. Det kræver blot, at du prutter om prisen med supportmedarbejderen, der har bemyndigelse til at give kunden en bedre aftale, hvis det sikrer et salg. Det gælder dog ikke kun som ny kunde. Ofte kan man også forhandle sig til en bedre aftale hos sit eksisterende selskab, fordi det er nemmere for udbyderen at gøre en nuværende kunde tilfreds, end det er at erhverve sig nye kunder.

Er dit forbrug som mobilkunde meget beskedent, kan man i stedet for mobilpakkerne til faste priser få et forbrugsafregnet abonnement. Eksempelvis kører Telmore med et abonnement, hvor man kun betaler for sit forbrug. Prisen er 18 øre pr. Sms og 59 øre pr. Minut taletid. Der er ingen binding og ingen fast abonnementspris. Denne type abonnement kan man overveje til de ældre medlemmer af familien, der måske ikke har behov for data eller store mængder taletid.