TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 22/07-2017
Brug din mobil som WiFi-hotspot

Brug din mobil som WiFi-hotspot

Måske vidste du allerede, at din telefon kan bruges som WiFi-hotspot, men hvis du ikke gjorde, så er det med garanti en funktion, du kan få glæde af at lære at kende. Det er især anvendeligt, når du befinder dig i en situation, hvor du gerne vil koble din bærbare eller tablet til nettet, men hvor du ikke har mulighed for at benytte en fast bredbåndsforbindelse. 

Hvis du er på vej på ferie, sidder i toget eller befinder dig på en cafe, hvor du ikke umiddelbart kan tilslutte dine internetkompatible enheder til internettet, så kan din mobil hjælpe dig ud af denne kattepine. 

Hvordan gør man?

Hvordan du helt konkret indstiller din mobil til at fungere som et WiFi-hotspot afhænger af, hvilken telefon du benytter dig af. Men uanset om du benytter dig af en iPhone, Windows Phone eller en Android, så fungerer det dybest set på samme måde. 

I alle tre tilfælde skal du starte med at gå til indstillinger, hvor du vil finde noget, der hedder noget i retning af internetdeling, mobilt hotspot eller trådløst netværk. Hvad det hedder vil afhænge af, hvilken mobil du benytter. Når du har fundet denne indstilling, skal du slå den til, og derefter burde den vise sig tilgængelig i din netværksoversigt på den enhed, som du ønsker at tilslutte internettet. Hvis du har oprettet en adgangskode for internetdeling, skal du taste den, før din enhed kan oprette forbindelse til nettet. 

Din enhed burde nu have forbindelse til nettet, så du både kan streame Tv-serier og surfe på nettet på de enheder, som du har tilsluttet dit WiFi-hotspot. 

Hvad skal man være opmærksom på?

Sandsynligheden er, at du ikke har en ubegrænset mængde data inkluderet i dit mobilabonnement. Derfor skal du være opmærksom på, at du ikke pludseligt har brugt mere data, end du har til rådighed. Især streaming er en stor datasluger, og derfor kan det være fornuftigt at være opmærksom på, hvor meget data du har brugt i forhold til hvor meget data du har til rådighed. Du risikerer altså at løbe tør for data, og så skal du enten tilkøbe dig mere data eller vente til den næste abonnementsperiode, hvis først din data er brugt op. 

Derudover skal du også være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan benytte mobilens netværksforbindelse i udlandet uden at betale ekstra. Selvom mange mobilselskaber efterhånden har inkluderet udlandstelefoni uden merberegning i mange af deres abonnementer, gælder dette dog stadig ikke i alle lande eller for alle selskaber. Undersøg derfor, hvad du har inkluderet i dit abonnement, og hvilke lande du kan bruge mobilen i, hvis du ikke vil risikere, at det ender med at blive en dyr affære.   

I begyndelsen af 2017 blev det vedtaget i EU, at de høje roaming priser ved brug af mobilen i udlandet skal afskaffes. Det betyder helt konkret, at din udbyder ikke må opkræve ekstra for udlandstelefoni efter 15 juni 2017. Det gælder dog kun for de 28 EU-lande, så hvis du rejser uden for Europa, skal du stadigvæk være opmærksom.