TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 04/09-2016
Samsung vil sælge genbrugstelefoner

Samsung vil sælge genbrugstelefoner

Samsung vil nu satse på at sælge genbrugstelefoner. Mobilproducenten er den største i verden, men vil alligevel satse på, at sælge brugte topmodeller, skriver Berlingske Business. Indsatsen vil med stor sandsynlighed allerede ske fra 2017.

Salg af genbrugstelefonerne skal være med til, at udnytte telefonerne fuldt ud. Praktisk kommer det til at foregå sådan, at købere af dyrere telefoner, vil have mulighed for at opgradere til den nyeste model, som typisk kommer et år senere. De brugte telefoner skal indleveres og vil blive istandsat, ofte med nyt batteri og nyt chassis, og naturligvis ny garanti. 

I en tid hvor salget af smartphones ikke ligefrem stiger, men tværtimod, går direkte tilbage hos mange mobilproducenter, er det Samsungs mission at salget af de brugte telefoner skal bidrage til at Samsungs indtjening og markedsandel holdes i vejret. En af grundene til at smartphonemarkedet ikke vokser betydeligt for tiden er blandt andet, at kinesiske billige mobilproducenter besværliggør salget af dyrere telefoner ved netop at lancere billige og funktionelle telefoner. 

Genbrugstelefoner er set før

Samsung er ikke ligefrem revolutionerende i sin nye forretningsidé, selvom man umiddelbart kunne forestille sig det. Apple sælger allerede brugte telefoner i flere lande, men vil ikke offentliggøre hvor stor en del af deres indtjening, der kommer fra de brugte telefoner. Samsung påtænker at bruge samme model som Apple – det vil sige, at der ved køb af dyrere telefoner startes en form for abonnement, som sikrer at køberen får den nyeste udgave af telefonen, som typisk kommer efter et år. Når den nye telefon modtages, indleveres den brugte telefon, som så bliver fikset og solgt billigere. 

Selvom Apple ikke vil ud med beløbet for salget af genbrugstelefoner, anslår Deloitte, som er et rådgivnings- og revisionsfirma, at det ca. er 8% af det samlede smartphonesalg, som er genbrugstelefoner. Det svarer til 120 millioner smartphones og prismæssigt anslår Deloitte at tallet i år vil ligge på 17 milliarder dollars. 

Ingen offentlig udmelding fra Samsung

Samsung vil endnu ikke ud med hvilke lande genbrugstelefoner vil blive tilbudt og det vides heller ikke hvad prisen kommer til at ligge på. En ny Samsung koster i dag 6-7000 kroner, og i USA koster en brugt telefon omkring det halve af hvad den koster fra ny. 

I 2015 styrtdykkede Samsungs salgstal, hvilket fik alvorlige økonomiske konsekvenser for virksomheden. Alene drift-overskuddet faldt med 60% på et år. Det var i høj grad konkurrence fra det kinesiske marked, som var grunden til Samsungs store tilbagegang. De kinesiske producenter fokuserede i højere grad på billige telefoner, hvorimod Samsungs telefoner (også) dengang, var dyrere. Samsung lancerede dengang en række modeller, som var knap så dyre, og det var med til at hive indtjeningen op igen. 

I dag ses en lignende tendens på smartphonemarkedet, men i stedet for at lave billigere smartphones, vil Samsung nu afprøve den nye model. Hertil skal det pointeres, at det ikke kun er Samsungs salg som falder, men en generel tendens på markedet i øjeblikket. Samsungs modeller Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge har endda fået stor ros af flere anmeldere og er sågar uofficielt blevet kåret som de bedste smartphones hidtil. Den helt nye model, Samsung Galaxy Note 7 er også blevet rost til skyerne, og ifølge analysehuset Gartner sad Samsung på 22,3% af det samlede smartphonesalg i april-juni måned i år, så det lader til at Samsung er på vej op, trods alt. Det har dog ikke været muligt at få en udtalelse fra Samsung på nuværende tidspunkt.