TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 02/10-2016
Ekspert: Er 4G-mobildækning virkelig nødvendig i udkantsdanmark?

Ekspert: Er 4G-mobildækning virkelig nødvendig i udkantsdanmark?

Det er ikke sjældent, at vi i medierne kan læse om vrede danskerne fra udkantsdanmark som føler sig forbigået, når diverse støttepuljer går til andre formål end forbedringen af  yderområdernes mobilnetværk. Men en ekspert på området sår nu tvivl om ideen, som han kalder en naturlig ulempe ved livet i udkantsdanmark.

Opgøret mellem landsbytosserne og storbysnuderne har hersket i generationer og atter generationer. Et opgør, der hele tiden fortsætter med at vise nye ansigter, og nu også er kommet ind i digitaliseringens og teknologiens moderne tid. 

For til trods for yderområdernes lave befolkningstilvækst, så har de stadig krav på samme gode mobildækning, som borgerne i de allerstørste danske byer. Det mener hvert fald IT-chefen i Herning Kommune, Poul Venø, som tror at en forbedring af mobilnetværket vil være et vigtigt redskab for kommunens muligheder for vækst på sigt. 

”Vores indgangsvinkel er, at bedre dækning er et afgørende værktøj for vores medarbejdere, når de er ude i marken og hjælpe borgerne. Gennem det får borgerne og virksomhederne også glæde af det bedre signal,” siger han til DR. 

Poul Venø mener ikke, at de nuværende 21 procent af virksomheder og hustande i kommunen der kan komme på 3G eller 4G-netværket med en hastighed på minimum 2 megabit er tilfredsstillende. Står det til ham, så skal den mobile bredbåndsdækning helt op på 98 procent, ligesom mobildækningen skal være markant bedre. 

”Det er måske et højt krav, men vi forventer som minimum, at vi nærmer os 90 procents dækning,” siger han til DR.

IT-ekspert skeptisk overfor ideen

Blogger og teknologieksperten Anders Lisdorf er dog langt fra lige så begejstret for projektet, som han mener kan blive en bekostelig affære, og måske er direkte uretfærdig. 

”Man skal huske at tænke på, at leveomkostningerne jo er meget mindre (for beboere i udkantsdanmark, red.). Hvorfor skal vi andre sørge for den samme service til udkantsdanmark, når de jo åbenlyst ikke betaler det samme som os?”, skriver han på sin blog på version2.dk. 

Anders Lisdorf skriver ligeledes, at en af præmisserne ved at bo på landet er, at man må kunne forvente langsomme mobile netværk og langsommere bredbåndsforbindelser. Men at borgere i udkantsdanmark så i stedet kan nyde godt af andre ting, som folk i byen ikke har samme mulighed for. 

”En flot natur og frisk luft, ingen trafik og billige boliger er imellem fordelene (ved at bo i yderområderne, red.), mens dårligt internet og telefon er en af bagdelene”, skriver han. 

Flere danske kommuner er dog allerede nu begyndt at lave aftaler med netværksselskaberne, som over de kommende år skal sikre udkantsdanmark et hurtigere mobilt netværk. 

Faktisk er en del af kommunerne gået sammen i håbet at skabe en fornuftig forhandlingssituation, når der skal forhandles en aftale på plads med en teleoperatør.