Anbefalet af: Anbefalet/Omtalt af:
tv2
ekstra-bladet
politiken
jyllands-posten
Vi støtter:
ingenco2

Mobilt bredbånd til din tablet - når du ikke har adgang til WiFi

Har du en tablet, som du gerne vil på internettet med uden trådløst netværk ved hånden, så er det mobile abonnement og et tilhørende SIM-kort den eneste vej frem. Typisk er der tale om den samme type abonnement som bruges ved mobilt bredbånd, der følger bare intet udstyr med.

Du kender måske allerede det mobile abonnement fra det trådløse modem, der kan stikkes i USB-porten og som giver din bærbare computer internet, selvom der ikke er adgang til WiFi. Præcis samme mulighed giver tablets med SIM-kort, hvor der kan købes abonnementer, der giver dig mulighed for at surfe på internettet, selvom du ikke har adgang til et trådløst netværk.

Og det mobile abonnement kan være en god investering hvis du er meget på farten, eller bare tit er steder, hvor du ikke kan koble på det trådløse netværk. Til trods for at flere og flere restauranter, caféer og offentlige steder tilbyder WiFi, så er der stadig mange steder, hvor det kan være udfordrende at finde internet.

Derfor giver vi dig herunder en guide til, hvordan du vælger det mobile bredbånd til din tablet, der passer til dine ønsker og behov.

Guide: Vælg den bedste løsning

Det kan være lidt af en jungle at finde den udbyder af mobile bredbånd, der passer bedst til dig. Men flere tommelfingreregler kan være gode at have in mente, når du skal ud og vælge abonnement til din tablet. Vi har samlet vores bedste fire råd herunder.

Dit behov

Hvor meget bruger du din tablet, når du ikke har adgang til trådløst netværk - og hvad bruger du det til? Streamer du serier og film via Netflix eller Viaplay, så har du brug for et mere omfattende abonnement, end hvis du kun benytter den til Facebook og nyhedslæsning. Som minimum bør du have 7GB om måneden, hvis du vil se film eller serier.

Dækning

Som med dit abonnement til din smartphone, så bør du tjekke dækningen hos udbyderen før køb. Det gør du via udbyderens eget dækningskort, hvor du kan danne dig et overblik over, hvor god deres dækning er forskellige steder i landet. Bor du i byerne, er du generelt godt dækket ind, men er du bosat i ydreområderne, kan der være stor forskel på de forskellige udbyderes dækning. Du kan på dækningskortene ligeledes finde ud af, hvor hurtigt internet du kan få på din tablet, ud fra hvor i landet du befinder dig.

Pris

Prisen kan variere betragteligt fra udbyder til udbyder. Undersøg derfor markedet grundigt, inden du bestiller abonnement til din tablet.

Størrelse på SIM-kort

Mens en almindelig tablet typisk anvender et almindeligt simkort, så kræver eksempelvis en iPad et micro SIM-kort. Der er som sådan ingen forskel på de to slags SIM-kort, andet end størrelsen, så find derfor ud af om din tablet bruger det ene eller det andet, så du er sikker på at få et SIM-kort, der passer til din tablet.

Til toppen
Brug for hjælp?
Janus
Jeg sidder klar til at hjælpe dig!
Få hjælp til at vælge
Hej! Må jeg hjælpe dig med at finde et billigere mobilabonnement?
Hvilket mobilselskab har du i dag?
Hvor meget taletid har du inkluderet i dit mobilabonnement?
Hvor meget data har du inkluderet i dit mobilabonnement?
Lige et sidste spørgsmål :) Hvor meget betaler du for dit mobilabonnement per måned?
Tak for dine svar. Lad os se om det ikke er muligt for dig at spare penge på dit mobilabonnement. Jeg sender dig direkte til søgeresultatet når jeg har lavet søgningen for dig.