Ny streamingtjeneste med podcasts
Danskere er vilde med streamingtjenester og bruger dem lystigt lige meget, om vi skal se en film, en tv-serie eller høre musik. Derfor har Morten Strunge, Nikolaj Koppen og Sverre Dueholm kastet sig ud i et nyt projekt, som de fleste podcast-elskere nok slet ikke kan vente med at tjekke ud. Denne nye tjeneste er nemlig en form for streamingtjeneste med podcasts, der bliver lanceret senere i år.
Hvad skal streamingtjenesten indeholde?
Streamingtjenesten bliver kaldt for Podimo og kommer til at holde masser af indhold. Dog bliver det meste af indholdet egenproduceret, hvorfor den ikke vil være helt ligesom andre platforme på markedet. Det vil også betyde, at tjenesten kommer med et abonnement, som brugerne kan købe, hvis de ønsker at få adgang til streamingtjenesten. Stifterne fra Podimo siger selv, at de har en mission om at lave en stor platform med flere hundredetusinde brugere i Danmark. De mener nemlig, at de sagtens kan komme op på en halv million brugere – også selvom man skal betale for et abonnement. Hvis man klikker ind på hjemmesiden Podimo allerede nu, så er der ikke meget at finde. Dog står der allerede, at du vil have mulighed for at få adgang til tusindvis af de bedste podcasts og eksklusive produktioner på markedet. Der står yderligere, at du vil have mulighed for at lytte til podcasts, når du vil, samt hvor du vil.
Hvornår bliver Podimo lanceret?
Podimo bliver som sagt lanceret allerede i år. Og hvis alt kommer til at gå efter planen, så er det blevet sagt, at streamingtjenesten allerede bliver lanceret her i september måned. Hvis du gerne vil tjekke Podimo ud, når platformen bliver lanceret her i år, så skal du blot gå ind på hjemmesiden og skrive den e-mail i feltet og klikke på ’Send’. Her har du nemlig mulighed for at få besked, når platformen bliver lanceret, så du kan være en af de første til at få besked om dette. Du har yderligere mulighed for allerede nu at sende en mail til hello@podimo.com, hvis du har spørgsmål eller andre former for henvendelser.
Du kan også allerede henvende dig til holdet bag, hvis du har en podcast, som du gerne vil have med på platformen. Her skal du blot gå ind på deres hjemmeside og så skrive en mail til den mail, som du kan se direkte på deres forside.