TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 18/09-2016
Derfor bør du altid sætte tape for dit webcam

Derfor bør du altid sætte tape for dit webcam

Det er ikke længe siden, at Facebook-stifteren Mark Zuckerberg lagde et billede på de sociale medier, hvor hans Macbook Pro kunne ses i baggrunden med tape for kameraet. Også James Comey, som er øverste chef for FBI pointerer vigtigheden i, at tildække sit kamera. 

Til en konference hos Center for Strategic and International Studies har James Comey udtalt at han også selv tildækker kameraet på sin computer, og har gjort det længe. Han understregede, at han mener at folk bør tage ansvar for deres egen sikkerhed og tryghed, og at det at tildække sit kamera, er en af måderne at gøre det på. 

Ydermere sammenligner han det, at tildække kameraet med at låse sin hoveddør eller at have en alarm i sit hjem. 

James Comey er kendt for at forholde sig kritisk til kryptering og til folk, som ønsker ”absolut privacy”. Han var også fortaler for, at man låste en krypteret telefon op, som tilhørte den formodede terrorist Syed Rizwan Farook, hvilket var en af grundene til, at han tidligere på året blev kaldt ’hykler’ af flere medier, da han gjorde klart at han tildækkede sit eget kamera på computeren. Han forklarede med, at henvise til ’en der var klogere end ham’, som han havde set gøre det samme.

Der kan dog være god grund til at dække både sit kamera og mikrofon til. I 2015 kom det frem, at både privatpersoner og kendte personer var blevet hacket, og der var både blevet lyttet og set med. En 33-årig DJ fra København tilstod, at han havde hacket i alt 47 personer fra 2013 til 2014. Af personer han havde hacket var ikke kun private, men også offentlige personer. Han blev idømt fire måneders fængsel, tre af dem betinget, og den sidste ubetinget. 

Dog pointerer Pernille Tranberg, som er dataetisk rådgiver, at det ikke er nok, at tildække kamera og mikrofon, men at det er godt, at der overhovedet bliver gjort noget. Hun mener ikke, at man kan beskytte sig 100% mod hacking. 

Ydermere pointerer hun, at der i høj grad er tale om dobbeltmoral når selv stifteren af Facebook forsøger at ’gemme sig’. Grunden hertil mener hun ligger i, at Facebook netop lever af brugernes data og online mønstre. Samtidig forstår hun, at alle har brug for privatliv, hvilket naturligvis både gælder private og offentlige personer. 

Hun kommer med et par råd, som kan være brugbare til at værne om sit privatliv, når man er online. Blandt andet nævner hun, at der kan være fordel i at bruge en anden søgemaskine end Google, da Google gemmer søgehistorikken. Eksempler herpå er startpage.com eller qwant.com. Herudover kan man blokere tredjepart-cookies og benytte sig af ’track blokkere’. Pernille Tranberg ser dog en tendens til, at danskerne bliver bedre og bedre til at passe på deres online data, men der er et stykke vej endnu.