Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Blog på mp.dk

Monstermobil fra Sony ved at være klar

Sonys kommende monstermobil er i disse dage blevet præsenteret på den kendte CES-messe.



Der har længe både været talt og skrevet om Sonys kommende mobil. Nu er den så blevet præsenteret på dette års CES-messe, og hardware nørder kan godt glæde sig. Mobilen kommer til at hedde Xperia Z, og bliver derfor en del af Sonys velkendte Xperia familie. At Xperia Z er blevet kaldt monstermobil, er nok mest på grund af dens skærm, der både har den vilde opløsning på hele 1080p men også rummer hele 5 tommer. Opløsningen er også det man i daglig tale kalder for Full HD - 1920 x 1080 pixels.


Skærmen bliver styret med Sonys BRAVIA Engine 2 teknologi, som man kender fra deres prisbelønnede tv-skærme.


Foruden den vilde opløsning, kommer Xperia Z med en 4-kernet 1,5 Ghz Snapdragon processor, der sammen med de 2 GB ram og et kamera på 13 MP, nok skal få nogle mobilelskere til at savle.


Xperia Z bringer også nye funktioner med, bl.a. kan man optage HDR-video, der skulle give nogle fantastiske film uanset omgivelserne.


En anden ny og spændende funktion er noget Sony kalder STAMINA batteri mode, som efter sigende skulle forbedre stand-by tiden med op til 4 gange. Funktionen lukker selv for batteri-krævende applikationer når skærmen er slukket, og starter dem igen når skærmen tændes.


Sony kom sidste år ud med flere mobiler der både var støv og vandafvisende, og Xperia Z er ingen undtagelse. Selvom den med sit flotte ydre ikke ligner en mobil der kan klare både vand og støv, garanterer Sony at den har samme holdbarhed som de tidligere modeller.


Xperia Z bliver fra fabrikken leveret med Android 4.1 Jelly Bean, men Sony lover at man senere vil kunneopgradere til Android 4.2.


Telefonen kan som mange andre kun købes med 16 GB plads, men til forskel fra nogle af de andre producenters topmodeller, kan Xperia Z udvides med microCD-kort på op til 32 GB.


Du kan herunder se en video, der viser hvad Xperia Z kan præstere:


Til toppen