TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck
Skrevet d. 15/11-2018
YouTube Music og YouTube Premium er kommet til Danmark

YouTube Music og YouTube Premium er kommet til Danmark

Du kender nok allerede siden YouTube, hvor du kan se en masse videoer uden at betale nogle penge for det. Men nu er YouTubes streamingtjeneste kommet til Danmark, hvorfor du kan benytte dig af denne. Desuden lanceres selveste YouTube Premium også. Læs med videre her, hvis du vil vide mere om YouTubes planer.

YouTube musiktjeneste er nu også i Danmark

Nu kan du også finde YouTubes musikstreamingtjeneste i Danmark. Denne musiktjeneste skal konkurrere med de andre populære musiktjenester i Danmark såsom Spotify og Tidal. Desuden bliver YouTube Premium også lanceret i Danmark, hvor du har mulighed for at undgå alle reklamerne. Dette er en fordel for dig, der er vild med at se videoer på YouTube, men gerne vil slippe for alle reklamerne.

Hvad får man i abonnementet YouTube Premium?

Med et abonnement til YouTube Premium undgå du først og fremmest alle reklamerne. Derudover får du også adgang til siden YouTube Originals, hvor du har mulighed for at finde film og serier, der er blevet produceret af YouTube selv. Hvis du gerne vil afprøve den nye musikstreamingtjeneste samt få ubegrænset adgang til alt indhold hos YouTube, så har du mulighed for enten at prøve det med deres prøveperiode eller betale for et abonnement.

Hvad koster et abonnement til YouTube Premium?

Et abonnement til YouTube Premium koster i alt 119 kroner hver måned. Dette abonnement inkluderer, som tidligere nævnt, også Music Premium. Hvis du kun ønsker at anvende YouTube Music Premium, så koster abonnementet i stedet 99 kroner om måneden. Der er mulighed for at prøve en gratis prøveperiode for begge disse abonnementer, hvis man først lige vil finde ud af, om det er noget for en. Prøveperioden varer i 3 måneder, hvor du ikke skal betale for noget. Du har dog kun mulighed for at anvende den gratis prøveperiode, hvis du ikke allerede har haft et abonnement på blandt andet Google Play Musik, YouTube Red, Music Premium eller YouTube Premium. Hvis du ikke ønsker at fortsætte med et betalingsabonnement efter endt prøveperiode, så kan du blot afmelde det igen. Dog skal du huske at gøre dette, inden de tre måneder er gået, da det ellers blot vil fortsætte og gå hen til at blive et betalingsabonnement.

Desuden har du mulighed for at finde begge abonnementer i en Family-udgave. Dette abonnement koster enten 149 kroner om måneden eller 179 kroner om måneden. Med dette abonnement får du adgang helt ubegrænset til seks abonnementer i den samme husstand. Dette er derfor et abonnement for familier, der alle sammen ønsker at benytte sig af YouTube.

Det vil heller ikke undre, hvis der hurtigt bliver lavet aftaler med mobilselskaber omkring YouTube abonnementer som indhold i mobilabonnementer.

YouTube eksisterer naturligvis stadig

Hvis du er vild med YouTube, men ikke ønsker et af disse abonnementer, så skal du ikke bekymre dig. YouTube eksisterer naturligvis stadig, som du altid har kendt det. Du kan derfor stadig blot klikke ind på siden, se dine favoritvideoer og ikke betale en krone for det. Dog skal du selvfølgelig stadig finde dig i de enkelte reklamepauser.