TV2, Penge & Privatøkonomi, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, Alt om Data, Metroexpress
mp.dk - mobilpriser på nettet
Angiv søgekriterier
0 min.
Fri tale
0 MB
Fri data
Fri SMS/MMS
Fri SMS/MMS
closecheck
4G hastighed
4G hastighed
closecheck
Gratis oprettelse
Gratis oprettelse
closecheck
Ingen binding
Ingen binding
closecheck
Musik
Musik tjeneste
closecheck
Streaming tjeneste
Streaming tjeneste
closecheck
Online magasiner
Online magasiner
closecheck
Udlandstelefoni
Fordele i udland
closecheck

OK Mobil

Betingelser og vilkår

Når du bestiller et mobilabonnement hos OK Mobil, skal du oplyse CPR-nummer, navn og gyldig e-mail adresse samt folkeregisteradresse. Såfremt du ændrer adresse, skal dette også oplyses til OK Mobil, hvilket kan ske via selvbetjeningssystemet. Du vil modtage post via den oplyste e-mail adresse vedrørende ændringer i priser eller vilkår for abonnementet. Personlige oplysninger bliver ikke videregivet til tredjemand og bliver bevaret fortroligt hos OK Mobil, medmindre politi eller redningstjenester får brug for det. Betalingsoplysninger bliver dog ikke gemt af OK Mobil, men vælger du at benytte dig af automatisk optankning, gemmes kortoplysninger af NETS. Telefonnummer og adresse vil blive offentligt tilgængelige i OK Mobils nummeroplysningsdatabase, men du kan til enhver tid bede om, at blive slettet fra denne. Du har som kunde altid ret til at få oplysning om, hvilke informationer OK Mobil har på dig.

En abonnementsaftale træder i kraft når ordrebekræftelsen er modtaget, og herefter har du som kunde 14 dages returret, såfremt du fortryder dit køb. Information om, at fortrydelsesretten er taget i brug, skal oplyses til OK Mobil senest 14 dage efter ordrebekræftelsen er modtaget. Er abonnementet taget i brug, hæfter du for dette. Tilbageførsel af overskydende sker til det kort, der blev betalt med. Hvis du køber en tjeneste og det aftales med OK Mobil, at leveringen af tjenesten påbegyndes inden fortrydelsesfristen udløber, ophører fortrydelsesfristen, når leveringen af tjenesten påbegyndes.

Betaling til OK Mobil sker altid i danske kroner, og der sendes ikke regninger ud. Men du kan altid finde specifikationer for dit forbrug og tidligere regninger via selvbetjeningssystemet. Det er dit ansvar som kunde at sikre, at der er dækning på din OK konto. Er der ikke det, vil OK Mobil lukke for udgående opkald, data, sms og mms, men du vil stadig kunne modtage opkald, sms og mms. I tilfælde af, at OK lukker for udgående trafik, bliver du informeret herom via mail eller sms. Indbetales det udestående beløb ikke, vil OK også lukke for indgående trafik på din enhed, og OK har herefter ret til, at udsende rykkere. Er dit forbrug på mindre end 10 kr. pr. måned, vil du blive opkrævet et inaktivitetsbeløb. Bruger du eksempelvis 2 kr. en måned, vil du bruge opkrævet 8 kr. i inaktivitetsgebyr.

Ved kampagner med bonus i taletid eller data, kan bonussen ikke ombyttes til kontanter, og den udløber efter 180 dage medmindre andet er nævnt.

OK Mobil har ret til at afbryde mobiltjenester, såfremt du ikke overholder abonnementsaftalen, eller hvis du ikke betaler rettidigt og OK Mobil har gjort opmærksom på dette. Har abonnementet været i minus i mere end ti dage, og den juridiske ejer af abonnementet, har flere konti hos OK Mobil, er OK Mobil berettiget til, at lukke samtlige abonnementer af den juridiske ejer, samt tillæggeadministrationsgebyr. Udøves der chikane mod OK Mobils medarbejdere eller andre OK Mobil kunder, kan OK Mobil også lukke din konto uden varsel.

Ønsker du at opsige dit abonnement hos OK Mobil, kan dette gøres fra dag til dag. Eventuelt udestående beløb, tilbagebetales ca. 30 dage efter OK Mobil har modtaget opsigelsen. Opsigelsen skal ske enten skriftligt, telefonisk eller via selvbetjeningen på OK Mobils hjemmeside.

OK Benzin

Som kunde hos OK Mobil, har du mulighed for at optjene Bonus Taletid eller Bonus data når du tanker benzin eller diesel. Har du allerede en OK benzinkort, skal du blot tilmelde dig OK Mobil, og så bliver optjent bonus overført til din OK konto. Du vælger selv, om du ønsker taletid eller data. Når du har optjent bonus, vil beløbet automatisk blive overført til din OK konto umiddelbart efter den er optjent. Du får altid besked herom. Du har også mulighed for, at overføre det optjente beløb til andre OK kunder. Taletiden eller dataen vil dog kun være tilgængelig i en måned, såfremt den ikke benyttes, bortfaldes den. Der kan max opnås to timers taletid eller 2 GB data pr. måned. Såfremt du skifter mobilpakke eller ændrer bonusform, vil bonussen forsvinde, derfor anbefales det at bruge al den optjente bonus inden der foretages ændringer.

OK Mobil til OK Mobil

Med OK Mobil til OK Mobil kan du ringe gratis til andre OK Mobil kunder. Du kan ringe en time ad gangen, herefter betales almindelig takst. Du kan dog maksimalt ringe 48 timer pr. måned. Tjenesten må kun bruges til dit eget forbrug og må ikke tilsluttes terminaler, bokse eller andet udstyr, som ikke er tilsigtet med aftalen. Spærres din enhed, fordi saldoen har passeret 0 kr., vil OK Mobil til OK Mobil også spærres. Spærringen ophæves automatisk når saldoen ikke er negativ længere.

Bredbånd

Har du mobilt bredbånd hos OK Mobil, trækkes der et beløb månedsvis til dækning af dette. Beløbet afhænger af hvilken løsning, du har valgt. Er der ikke dækning på dit kreditkort, vil du blive bedt om at overføre manuelt. Såfremt der ikke indbetales, vil OK Mobil lukke for mobilt bredbånd uden varsel. Overstiger dit forbrug den løsning, du har valgt, nedsættes hastigheden, men det koster ikke noget, at bruge data med nedsat hastighed. Du kan altid købe mere data, således hastigheden stiger igen. Tilmelder du mobilt bredbånd midt i en måned, vil du kun blive opkrævet for de resterende dage, der er tilbage i måneden.

Udlandet

Bruger du din enhed i udlandet, vil der automatisk være et dataloft på 450 kr. pr. måned. Dette er en dataforbrugskontrol, som sikrer at du ikke overstiger et beløb, når du befinder dig i udlandet. Bruger du de 450 kr. på en kalendermåned, vil OK automatisk spærre dataforbindelsen. Denne genåbnes automatisk ved månedsskifte. Du vil altid blive informeret inden OK Mobil spærrer din enhed, så du har mulighed for, at hæve dataloftet. Der bør tages højde for forsinkelse på oplysning af saldo, når du befinder dig i udlandet.

Ønsker du at bruge din telefon i udlandet, skal du tilmelde dig udlandstelefoni på OK Mobils hjemmeside. Således kan du både ringe til udlandet fra Danmark, og foretage opkald såfremt du befinder dig i udlandet. OK Mobil kan dog opkræve et beløb for at tilmelde denne tjeneste. Priser for opkald afhænger af den til enhver tid gældende roamingtakst og varierer alt efter hvor du befinder dig. Du kan finde de gældende priser her: http://www.ok.dk/privat/produkter/mobil/priser/udlandspriser  

Som kunde hæfter du for at modtage opkald, hvis du er i udlandet. Dette gælder også hvis der indtales en besked på din telefonsvarer. Opkrævning på forbrug i udlandet, vil ofte være nogle uger forsinket.

Befinder du dig tæt på en af Danmarks grænser, kan din enhed automatisk vælge et netværk i udlandet, det er dit ansvar at sikre, at du er på et dansk netværk, såfremt du ikke ønsker at betale udlandstakst.